Om indsamlingen

Baggrund

Hverken Kim eller Kasper var så heldige at kendt Chris Anker. Men som cykelentusiaster har vi fulgt hans karriere både som cykelrytter og senere som kommentator - og altid har det bragt os smil på læben. Og altid har vi haft en fornemmelse af, at Chris var meget mere end blot cykelrytter. Mere menneske end cykelrytter. Og meget mere menneskelig og opofrende som cykelrytter end de fleste.
Vi blev derfor dybt berørt af hans bortgang. Som aktive motionister spenderer vi mange timer på landevejen og kender den risiko der er forbundet hermed. Og som familiefædre er kender vi den ængstelighed som det kan være forbundet med når man ruller ud på en lang træningstur. Fordi trafikken desværre kræver sine ofre.

Og siden den fatale dag den 18. september, har Chris’ bortgang fyldt vores tanker – i særdeleshed med tanke hans efterladte familie, kone og børn. Begge følte vi os tilskyndet til at gøre noget for Chris’ familie. Og for Chris. I helt samme opofrende, uegennyttige ånd som Chris bliver beskrevet og karakteriseret af familie, venner, kolleger og konkurrenter.

Vi stillede os selv spørgsmålet:

Hvordan kan vi skabe en indsamling som håndgribeliggør Chris’ eftermæle og forlænger samtalen om ham?

Vi har derfor taget initiativ til en indsamlingskampagne til støtte af Chris’ kone og børn. En indsamlingskampagne som har et dobbelt formål:

  1. at indsamle et pengebeløb til Chris Ankers hustru og to døtre
  2. at skabe dialog og forlænge samtalen om Chris som menneske

Indsamlingen er organiseret i foreningen For Chris som er stiftet til dette formål af Kasper Birkeholm Munk, Kim Sivert Jensen og Dennis Ritter.